Det vejlensiske kommunikationshus Aakjærs a/s har ansat Lars Bilde, 39, som administrerende direktør. Ansættelsen sker som led i Aakjærs udvikling mod en position som regionens store kommunikationshus. Siden starten tilbage i 1992 har Aakjærs a/s udviklet sig til et full-service identitets-, branding- og kampagnebureau, og i dag har 15 kommunikationsspecialister deres daglige gang på adressen midt i hjertet af Vejle. Hos Aakjærs a/s forklarer partner Leif Bojesen den nye ansættelse af en direktør med et ønske om at få skærpet bureauets kompetencer. Et ønske, der senest har udmyntet sig i et strategisk partnerskab med kommunikationsbureauet Medieministeriet.
360°
kommunikationsdesign- I Aakjærs a/s styrer vi efter en målrettet, kreativ proces med 4 faste holdepunkter: Behovsafklaring, analyse og strategi, udvikling, realisering. Vores styrke er, at vi sammen med kunden starter med at få kortlagt udfordringen - før vi går videre med valg af indsatsområde og udvikling. Det er en proces, der kræver, at vi har de rette kompetencer; vores kunder forventer jo at få rådgivere, der er hjemme i deres stof, og som både forstår kundens situation og kan give solid, underbygget kommunikationsrådgivning. Det kræver specialister, og det kræver spidskompetencer, siger Leif Bojesen.
En medvirkende faktor til de tre partneres ansættelse af en administrerende direktør er ønsket om at geare bureauet bedst muligt til fremtiden, efter at bevægelser i markedet og finanskrisen sidste år medførte, at Aakjærs a/s’ række af gode årsresultater blev vekslet til et beskedent overskud på 18.000 kr. i 2008.
Forfining af ledelsesopgaven- I partnergruppen har vi diskuteret, hvad vores næste step skulle være. Vi er enige om, at ingen af os er større end firmaet. Derfor har vi valgt at ansætte en direktør, som vi kan spænde for vognen og få sat større fart i bureauets udvikling. Den daglige ledelse vil ligge i hænderne på Lars og give en forfining af ledelsesopgaven, så vi får videreudviklet vores spidskompetencer. Samtidig vil Lars i kraft af sine erfaringer arbejde med vores salg og networking, så vi får styrket vores position i det private segment, siger Leif Bojesen, der fortsætter som kontaktchef, ligesom partnerne Niels Henrik Duevang og Per Gren fortsætter som henholdsvis kreativ chef og produktionschef.
Lars Bilde, der selv bor i Vejle, starter i Aakjærs a/s den 18. august. Han kommer senest fra en stilling som direktør i VB Plus, et datterselskab under Vejle Boldklub. Her har han opbygget nye forretningsområder og derigennem været med til bl.a. at restrukturere VB Holding og børsintroducere selskabet samt arbejdet med VB’s hovedsponsorer. Inden da drev Lars Bilde gennem 14 år egne møbelbutikker, som han solgte i 2007.
- Det har for mig fra starten stået klart, at jeg stod overfor en særdeles spændende opgave. Det at stå i spidsen for Aakjærs a/s er en drifts- og udviklingsmæssig udfordring, som jeg ikke kunne sige nej til. Aakjærs og Medieministeriet står på tærkslen til noget stort, og jeg forventer mig meget af de kommende år, siger Lars Bilde.
Mere informationLeif Bojesen, kontaktchef hos Aakjærs a/s
Tlf: 2887 0336 | Mail:
leif.bojesen@aakjaers.dkAakjærs a/s 360° kommunikationsdesign
Dæmningen 36
7100 Vejle
[17.06.09]