Aakjærs 360°
Kommunikationsdesign overtog pr. 1. april aktiviteterne i det offentlige kommunikationsbureau Mediasyd og styrker dermed sine kompetencer inden for offentlig kommunikation og markedsføringDet er med stor glæde, at vi nu kan byde velkommen til Mediasyd, som vi gennem flere år har haft et tæt samarbejde med.
Og hvem er Mediasyd så?Mediasyd ligger i Vejle, og har gennem 15 år oparbejdet stor indsigt og erfaring med kommunikation og markedsføring for offentlige kunder. Virksomheden har i dag fokuseret sine kompetencer på it-platforme som online designstyringsportaler, online jobportaler og distribuerede tv-kanaler, på tv- og filmproduktion og på kampagne- og mediestyring. Desuden har Mediasyd en lang række anerkendte kampagner bag sig og har eksempelvis udviklet og stået bag den landsdækkende fyrværkerikampagne de seneste 10 år.
Vi passer godt sammen…Hos Aakjærs arbejder vi hovedsageligt med strategi, koncept og design af branding, kampagne og kommunikation for to kundetyper: btb og offentlige virksomheder. Og på det offentlige marked samarbejder vi og Mediasyd i dag med mange af de samme kunder, men på forskellige opgavertyper. Mediasyd supplerer os kompetencemæssigt på et område, hvor vi gerne vil være stærkere.
Eksempelvis kan vi nu, sammen med Mediasyd, implementere udviklingen af en ny visuel identitet i webbaserede produktionsklare skabeloner så alle medarbejdere i en virksomhed kan producere informationsmaterialer i virksomhedens design. Og vi kan producere og redigere film og web-tv inhouse.
Ét stort og stærkt bureauDe to virksomheder fortsætter foreløbigt hver for sig, men planen er på sigt at samle de nu 30 medarbejdere på én lokation i Vejle.
- Vi har en langsigtet strategi om at samle alle spidskompetencer inden for strategisk, taktisk og operationel kommunikation i ét og samme selskab. Det vil vi fordi, kommunikation og markedsføring er i en rivende udvikling og kunderne har rigtig mange muligheder at vælge imellem. Dét, kan vi bl.a. mærke ved at vores kunder i langt højere grad end tidligere udtrykker behovet for at definere en samlende strategi, der tager stilling til hvilke styrkepositioner kunden har og hvilke aktiviteter og medier kunden skal benytte for at få størst udbytte af indsatsen.
- Når vi samler alle aktiviteter i én virksomhed – fra strategisk afklaring til konceptudvikling og efterfølgende produktion – sikrer vi os korte og præcise kommandoveje og meget bedre sammenhæng fra idé til implementering. Dermed får vores kunder en meget mere kompetent og effektiv samarbejdspartner, der kan sikre sammenhæng og en rød tråd i kommunikation og markedsføring.
Mere informationLars Bilde, adm.direktør hos Aakjærs a/s
Tlf: 2093 1422 | Mail:
lars.bilde@aakjaers.dkAakjærs a/s 360° Kommunikationsdesign
Dæmningen 36
7100 Vejle
Læs også artiklen i VejleAmtsFolkeblad -
klik her[07.04.10]